• Glade og tilfredse kunder 
  • Bliv medlem af HundeTV og få fast 5% rabat i shoppen
  • Få 10% rabat på dit første køb? Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hund360 Arena i Vipperød

Danmarks største hunde-træningshal

Vil du træne indendørs i Danmarks største og mest moderne træningshal?

3000 m2 med top faciliteter, du ikke finder andre steder i Danmark

Din 3-i -én hundetræningshal med mulighed for:

– At træne på de top lækre baner

– At deltage i et foredrag eller kursus 

– At handle i butikken fyldt med kvalitets udstyr

.

Når hundetræningen kalder, skal omgivelserne være i orden, så du kan koncentrere dig om det vigtigste  – nemlig din hund og jeres træning sammen.

Fire baner

Du kan booke én eller flere baner efter behov. 

Agility, Hoopers, Rally, LP, Dogdancing m.m.

Udover daglig holdtræning og privattræning bliver hallen brugt til konkurrencer, udstillinger og events.

Se mere om banerne her >

Hundebutik med kvalitetsudstyr

Butikken bærer præg af vores passion for hundetræning og kvalitets produkter.

Vores sortiment er udvalgt med omhu, og hvert produkt er valgt med omtanke for forskellige hunde og aktiviter. Derfor kan du med garanti finde noget, der passer lige netop til dig og din hund.

Se mere om butikken her >

Kursus - og konferencelokale

Beliggende i enden af hallen med udsigt til træningsbanerne er kursus- og konferencelokalet (169 m2) ideelt til foredrag, seminarer, uddannelser og teoritimer.

Lokalet kan lejes seperat eller i kombination med en eller flere træningsbaner.

Se mere om lokalet her >

Oversigt over Hund360 Arena

De bedste træningsmuligheder

Fire indhegnede træningsbaner med kunstgræs og stødabsorberende underlag (i alt 2100m2 træningsbaner). Banerne er adskildt af solide og høje bander på cirka 1,3m. 

Du får virkelig gode  træningsforhold uanset om det gælder agility, LP, Rally, dogdancing, hoopers m.m. Banerne er også perfekte til fx hvalpe- eller unghundehold.

Udover daglig holdtræning og privattræning bliver hallen brugt til konkurrencer og events.

Noget af det vi elsker ved banerne i Hund360 Centeret er, at vi kan træne sammen men hver for sig. Du får forstyrrelserne fra de andre baner, men med en sikkerhed om, at der ikke pludseligt kommer en hund løbende ind på din bane.

Hallen er åben alle 7 dage om ugen fra kl. 8.00-22.00

Har du spørgsmål om booking af banerne, udstyret eller andet så skriv til booking@hund360.dk

Bane 1

Agility bane (19x33m)

Feltforhindringer og softwall/mur fra Caligans softline

14 spring, 1 slalom, 1 hjul og længdespring fra Bing.

Skridsikre tunneler (2 x 6m, 1 x 5m, 1 x 4m) og 22 sæt Jennybags (min. 16kg) til kunstgræs med antiskridbund fra HCV. 

OBS! udstyret skal IKKE stilles frem og tilbage. Udstyret kan blive fremme!

Bane 2

Hoopers bane (19x33m)

Frit tilgængeligt udstyr til Hoopers, Rally. Der forefindes også spring, LP felt, store kegler og små kegler

OBS! Banen skal ryddes op efter brug.

Bane 3

Åben bane (19x33m)

Den ene langside består af bander, der “kun” er ca 60 cm høje.

På banen er der store spejle perfekt til fx detalje træning.

Frit tilgængeligt udstyr til Hoopers, Rally. Der forefindes også spring, LP felt, store kegler og små kegler

OBS! Banen skal ryddes op efter brug.

Bane 4

Åben lille bane (13x13m)

Frit tilgængeligt udstyr til Hoopers, Rally. Der forefindes også spring, LP felt, store kegler og små kegler

OBS! Banen skal ryddes op efter brug.

Booking

Sommersæson

Hallen kan tilpasses sommermånederne

Om sommeren kan vi rulle siderne ned i hallen, og på den måde få frisk luft samtidigt med, at vi er i skygge for solen – eller være tør, når det regner.

Hallens sider kan åbnes og lukke efter behov.

Hallen har billigere sommerpriser i perioden 1. maj til 30. august

Booking

Vintersæson

Træn indenfor om vinteren

I vintermånederne er siderne altid lukkede. Der er tørt og uden vind i hallen præcis ligesom en almindelig lukket hal. Der er IKKE varme på i hallen, så du skal stadig sørge for at have varmt tøj på om vinteren. Der er som udgangspunkt altid samme temperatur indenfor i hallen som udenfor.

Hallen har vinterpriser i perioden 1. september til 30. april.